Sikke et fantastisk vejr idag! - og endnu bedre - vi er blevet et hus rigere. Patrick og jeg snakkede i går aftes om, at ungerne virkelig trænger til et legehus. Vi besluttede os derfor at lede efter ét. Idag på gul og gratis fandt jeg så ét i Langå og da jeg ville vise artiklen til Patrick nogle timer senere, var der netop publiceret en annonce, med et legehus, som kunne afhentes gratis i Aalborg. I løbet af 5 minutter fik vi lavet aftale om at hente det samt aftale om at kunne leje stor buggy-trailer hos Bugges. Afsted det gik, og jøsses, hvor var det dog tungt. Jeg følte mig, som en egyptisk slave, da vi på bedste "rullemetode" ved hjælp af store rullende pæle skubbede det ind i haven. Nu står det i baghaven så flot. Det trænger godt nok til maling, udskiftning af få brædder og reperation af et enkelt vindue, men ungerne har allerede taget det til sig og har stolt fremvist det til ungerne i nabolaget. Det er bare skønt at se dem, så glade!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar