Så får bloggen sin ilddåb med sit første indlæg.
Dagene går egentlig ret hurtige. Sommerfuglene er derfor så småt ved at lette sig i maven for til sidst at flyve voldsomt rundt jo tættere vi kommer på juni. Også i børnene er der ved at skabe sig en bevidsthed omkring vores rejse. De ved selvfølgelig ikke, hvad det kommer til at betyde for dem med en rundrejse på et par måneder, men der er ingen tvivl om, at de begge kan mærke, at det bliver en stor oplevelse for os alle.
Positivt impact på privatøkonomien har turen også p.t. Det er begrænset, hvad jeg bruger af ”Rikke-penge” til tøj mm for tiden, for jeg vil hellere kunne fylde kufferten op derovre. Allerede nu får Patrick nervøse trækninger omkring øjnene, når jeg med eufori i øjnene og måske lidt fråde om munden snakker om outlets…...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar