For 2. dag i træk tog vi på samme hikingtur. Lucas sad i dag
i stolen hele vejen og Casper ville løbe i forvejen for at se, om han i hans
tempo kunne nå længere ind end i går. Sophia var i rygende ”storform” så vi var
inde blot 100m fra i går og ude igen på blot 3 timer og 45 min mod 6 timer igår!
Zion er helt vildt sted. Vi bor på en RV park med
knaldrøde bjerge og floden Virgin River ”i baghaven”. The Narrows er stedet hvor vi
har hiket i dag igen. Her er det hele på naturens præmisser og ikke menneskets.
Stedet er omgivet af smukke ildrøde bjerge med kløfter i alle mulige former med
en dybde på 50-100 m. Når vi har hiket føler man, at man er ét med naturen og
skal tage sine forbehold. Vandet i floden kan stige 2m i løbet af få sekunder,
hvis der er skybrud. Mobiltelefonen virker ikke og man skal ikke forvente nogen
kommer med redningsarsenalet, hvis man kommer galt af sted. Vi har haft
muligheden for at se naturen fra sin mest smukke og fantastiske side – Ja synet
har til tider vel nærmest været guddommeligt.
Samtidig føler vi, at vi har fået flere ”gaver” med derinde fra.
Sophia har helt sikkert været i situationer, som har været udfordrende for hende
og hvor hun er blevet presset lidt, men på intet tidspunkt har der været piveri
fra hende. I stedet har det givet hende mere
selvværd, fordi hun mærkede, at hun kunne give den gas, selv når tingene blev
svære. Derudover har det som familie givet os oplevelsen af at være der for
hinanden, når det virkelig gjaldt. Glæden ved at kunne dele naturen har givet
os lysten til at hike noget mere sammen.
Nu skal vi i morgen mod Las Vegas til al ”bimlen og bamlen”,
så at gå ned fra badet med håndklædet om håret, kigge op mod en stjernefyldt
himmel i sommervarmen og samtidig kunne ane det kæmpe bjerg, der ligger lige
bag os gav lidt kuldegysninger, Jeg er dog sikker på, at vi om nogle år vender
tilbage til Zion.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar