Hvor har vi bare været røvseje i dag!
Vi er netop ankommet tilbage efter at have været på en 6
timers hikingtur i Zion. 80% af tiden har vi gået i vand, fordi vi ønskede at
komme helt ind til det, som kaldes ”The Narrows”. Et smukt sted i bunden af
brede bjergkløfter her i Zion National Park.
Klipperne har fået sine særprægede former af vinden, vejret, floden og
den naturlige erosion. Hikingturen
foregik ved at gå på større og mindre sten i floden Nogle af stederne, hvor vi gik i vand var
rolige, andre med god strøm. Nogle af stederne til anklerne, andre af stederne
til livet (og så lige Casper, der overså et hul i stenene i floden, så han
”valgte” at gå et sted, der endte med han måtte svømme (Panisk hundesvømning er
nu også en sportsgren vi mestrer i familien)).
![]() |
| Så er der vand til livet - Det dybeste sted vi var igennem allesammen... |
![]() |
| Se, hvor små vi er i forhold til omgivelserne :0) |
Og hvordan klarede øglerne det så?
De klarede det FANTASTISK
godt! Vi er så stolte af dem. Især Sophia gik samtlige 6 timer kold og våd, men
havde hele vejen igennem godt humør, fuld gå-på-mod og synes det hele var fedt
med smukke naturøjeblikke. Til Lucas investerede vi i dag i en rygsæk til at
kunne bære ham. Han gik selv de første 2 km, hvor udfordringer for ham i form
af vandets højde og strøm var store. Men han var sej og kom derefter træt i
rygsækken. Patrick gik derefter med ham de sidste 4 timer på ryggen. Der er
ingen tvivl om, at dette har været en KÆMPE oplevelse for os alle. At se
naturen fra den side, hvor ingen biler kan komme, og man selv er udfordret på
fysikken er smukt og rørende. I morgen venter endnu en dag på hiking, inden vi
tirsdag vender tilbage til Las Vegas.
P.S Til den sikkert bekymrede mormor: Vi investerede også i går i solide
redningsveste til begge de små børnebørn, så der er taget højde for
sikkerheden, så der intet sker dem :0**![]() |
| Så er der pause :0) |
![]() |
| Nammenam en lækker fod! |







Ingen kommentarer:
Send en kommentar