Det var med stor spænding vi drog mod LA - Englenes by. Bevidst havde vi valgt en plads til autocamperen, som lå midt på stranden lidt uden for LA til trods for dårlige anmeldelser af folk, som havde brugt den. Det viste sig at være en god idé, da vi fik en masse timer på stranden med smuk natur og solnedgang til aftensmaden.
Turen til LA er gået godt og Trucker P. Vangsgaard er efterhånden blevet ret hård til at køre den mere end 10m lange kasse på fire hjul. Ungerne laver en del sjov på turen og vi morer os over hvor opfindsomme amerikanere kan være når noget skal transporteres - se nedenstående billede. Da vi ankom til LA var der havgus og overskyet, men dette forsvandt i løbet af dagen. (Ja, og fald I bare bag over af grin. Rikke Vangsgaard er så småt ved at blive brun!!!)
2. dagen tog vi ind til LA og vi var overraskede over, hvor slum-lignende tilstande der var i det første lange stykke, inden vi ramte LA/Hollywood. Her var det sort på hvidt så stor forskel der er på røvrige og tudende fattige. Et sørgeligt syn uden sidestykke med det vi kender fra DK.
 |
Janet Jacksons hus |
Som de starfuckers vi er (med undtagelsen af Pastoren) købte vi i Beverly Hills en rundtur med en slags åben personbil m. guide, for at komme helt tæt på de kendtes boliger, hvor store commercielle køretøjer ellers ikke er forment adgang. Det blev til en eftermiddagstur i selskab med huse tilhørende Janet Jackson, Tom Criuse, Dr. "Skovsnegl" Phil, Larry King, Madonna, huset, hvori Michael Jackson døde, Playboy Mansion (Hvor jeg lige fik et smil frem på læben og thumbs up fra den mexicanske gartner, da jeg råbte om han var "happy at work". En sviptur op i nærheden af Hollywood skiltet og forbi sygehuset, hvor MJ fik lavet mange af sine operationer. Joooo, vi fik skam noget for pengene der!
 |
Dr. Phils hus |
Derefter stod den på Walk of Fame, hvor jeg især gerne ville se MJs stjerne. Efter en masse gøgl og artisteri (Lucas var så STOLT over at blive fotograferet med en skuespiller, som agerede Transformers - se billeder nederst), ville vi hjem. På vejen tilbage var vi pludselig strandet et sted uden taxi, og 3 timer senere efter at have gået en del til fods og blive butfucket af endnu en taxichauffør, kom vi hjem meget sent til autocamperen. Sidste dag blev brugt t hygge på stranden og mad på grillen, inden vi skulle bevæge os mod VIVA LAAAAS VEGAS!
NB!

Status er nu, at Casper i løbet af de sidste 4 dage har kværket 2 kasser Twinkies (for jer der ikke ved, hvad det er, er det den klammeste og fedeste præ-fabrikeret roulade-fyldt-op-med-smør-creme-fedtede tingest, som fåes i kasser af 10 stks.) Og når denne skal være ekstravagant, er der nu lavet en ny trend: Twinkies på grill a la ristede skumfiduser.
Vedlagt nogle af de fantastiske billeder, som denne tur også bringer med sig :0)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar