Turen gik mod Grand Canyon og vi kom lidt sent fra Vegas. Turen
mod Gran Canyon var flot – og varm! Vi skulle igen have fyldt dagligvare op i
autocamperen og vi kørte derfor af motorvejen da mørket begyndte at falde på.
Med 40 mil igen blev vi enige om at spise i byen Williams, inden vi ville
fortsætte turen mod Grand Canyon. Vi fandt ud af, at Williams også lever af at
den historiske Route 66, som kører igennem byen, hvilket afspejlede sig af
byens indretning, spisesteder og historie.
Det var bælgragende mørkt da vi ramte skoven i Grand Canyon. Det var sent, og vores GPS kunne ikke finde den RV park vi skulle overnatte på. Jeg rendte til sidst febrilsk rundt om en tom lagerbygning for at få hjælp. Det har helt sikkert set latterligt ud, da jeg helt tydeligt løb panisk rundt i frygt for at blive spist af en bjørn, slange, panter eller whatever. Vi kørte videre, hvorefter Trucker Vangsgaard parkerede camperen og jeg rendte op på et hotel for at bede om hjælp. Patrick kom løbende op og sagde, at en kok ville køre med os derud. Vi løb derfor ned til camperen igen og pludselig 2 m foran os stod en kæmpe elg. Den stirrede direkte på os med sin flotte krone på hovedet og havde bestemt ikke tænkt sig at flytte sig én eneste cm. Vi sneg os stille og rolig ind i camperen.
Dagen efter besluttede vi os for at blive en ekstra dag i
Canyon, så vi ikke havde så travlt. Det gjorde, at vi havde mulighed for at se
GC både ved højlys dag og solnedgang. Derudover kom vi helt tæt på to elge ved
højlys dag, da vi skød genvej i skoven. Og skulle I have interesse i det, er
der tilbud på stegt flæsk endnu engang, idet Frau Vangsgaard fik et svirp på
sit hvide korpus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar